I de sidste par uger har jeg virkeligt lært at sætte pris på mine kollegaer. Lige da vores arbejdsgiver bad os om at gå hjem og arbejde hjemmefra, var vi mange, som var taknemlige. Det, at vi kan være tæt på børnene og i det hele taget få lidt ekstra tid derhjemme, var virkeligt værdsat. Men jeg må indrømme, at jeg virkeligt savner at komme på arbejde igen. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at jeg savner mine kollegaer. Og jeg savner dem, fordi vi har et godt forhold til hinanden. Vi kan godt sidde og pjatte og grine med hinanden.

Interaktionen mangler

Vi kan faktisk også godt skændes, hvis vi er uenige om, hvordan et projekt, vi arbejder på, skal håndteres. Vi er naturligvis ikke helt isoleret fra hinanden. Vi taler dagligt sammen via skype eller andre platforme. Det er bare ikke det samme. Der er ikke den der spontanitet, og der er heller ikke den humor på arbejdspladsen, som vi er vant til.

Produktiviteten

Egentlig tror jeg ikke, at vi er blevet mindre produktive, men jeg kan ligesom fornemme på nogle af mine kollegaer, at de ikke er i godt humør. Måske er det svært for dem at få dagligdagen til at køre godt. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at vi savner hinanden og at være sammen.

Det lyder måske underligt. Der er jo mange mennesker, der udtrykker, at de gerne vil arbejde hjemmefra. Men jeg er nået til den konklusion, at det er fint at kunne arbejde hjemmefra, det er bare bedre at kunne møde og se sine kollegaer – sådan live, du ved.
Hende, som jeg arbejder tættest sammen med, har det lidt på samme måde. Hun siger også, at det er direkte kedeligt for hende at være derhjemme hele tiden. Hun savner også humoren på vores arbejdsplads. Hun savner også alle de gode idéer og samtaler, vi har.