Vælg en side

Det kan godt være noget af en udfordring at undervise i noget så tørt og kedeligt som matematik på en efterskole i 9. klasse. Mine elever er typisk 15 år gamle, og for langt de fleste af dem gælder det, at matematik altså bare er noget, der skal overstås.

Selv har jeg det stik modsat med matematik, som for mig er et spændende fag, og jeg havde nok ikke valgt det som mit speciale, hvis det ikke var sådan. Men det medfører naturligvis en pædagogisk udfordring, for det er en kendsgerning, at unge mennesker i den nævnte alder normalt opfatter faget matematik som et nødvendigt onde.

Musik og matematik?

Og det er da ikke mindst tilfældet for mine elevers vedkommende, for de har selvfølgelig valgt at gå på en musikefterskole, fordi musikken er deres store interesse, og når man har den interesse, opfattes matematik nok helt naturligt som noget af det mest ligegyldige i denne verden.

I øjeblikket har jeg en ekstra udfordring, for mine elever er ved at øve på musicalen Chess, som de skal opføre sammen med et hold elever fra en anden efterskole her i vores by. Den anden skole er en decideret teater efterskole, og vores skole har et udmærket samarbejde med den anden skole omkring en årlig opsætning af en eller anden musical.

I sådan en periode som nu tænker de unge mennesker stort set ikke på andet end den musical, så det er virkelig en udfordring at tilrettelægge undervisningen i matematik, så de trods alt udviser en lille smule interesse. Læringen i skolen er jo for livet, og selvom det kan være endda meget vanskeligt at se formålet med lærdommen, når man er 14-15 år gammel, har jeg endnu tilgode at møde ét eneste menneske, der ikke som voksent er glad for al den læring, der kunne proppes i hovedet på dem i skolen.