For nogle år siden var jeg ved at drukne. Det var i hvert fald den følelse, jeg havde hver morgen, når jeg mødte på arbejdet. Jeg følte, at mit liv var ved at gå itu. Jeg kunne ikke håndtere det mindste pres uden at blive aggressiv eller helt ulykkelig. Jeg kom i et forløb hos en stresscoach. Det var det bedste jeg, har gjort for mig selv i mange, mange år. Det førte faktisk til, at jeg begyndte at overveje og tænke over mange af de store ting i mit liv: Ægteskabet. Mit job. Mine drømme.

Hvad nu?

Jeg brugte lang tid på mine overvejelser. Man kan sige, at jeg fintænkte i lang tid. Det skal man have lov til at gøre. Og jeg nåede frem til, at jeg blev nødt til at ændre på mit liv. Der, hvor det er nemmest og der, hvor det gav mest mening for mig. Mit job.
Jeg valgte at skifte karriere. Jeg indså, at mit job ikke var tilfredsstillende for mig. Så jeg begyndte at granske i, hvad jeg ville. Hvad havde jeg drømt om som helt ung? Svaret kendte jeg godt: Hjælpe mennesker, der har brug for hjælp.

Jeg blev stresscoach

Tro nu ikke, at jeg meldte mig som frivillig til et eller andet ulandsprojekt. Nej. Det ville ikke være ansvarligt som ægtefælle og forælder. Jeg valgte dog at tage en certificeret stresscoach uddannelse, fordi jeg så, at flere og flere af mine venner og bekendte gik ned med flaget. Jeg ville gerne hjælpe dem, og det er jo næsten en folkesygdom. Jeg havde jo selv erfaringen med at være stresset.

Jeg har i dag min egen praksis, hvor jeg modtager både helt unge, men også ældre mennesker, der har stress. Og jeg kan hjælpe dem. Jeg har fået så mange tilkendegivelser fra tidligere klienter om, at de sætter pris på den hjælp, jeg gav dem, har fået dem videre til et godt liv.