Jeg er utroligt heldig, at jeg har nogle gode venner, som kan hjælpe mig, når det kniber. Det gælder især, når jeg er i gang med projekter, jeg ikke kan klare alene.Nu her i forrige måned havde jeg gang i et stort projekt, der handlede om, at jeg selv ville bygge en reol. Det var en stor reol. Den skulle dække ca. 21 m² væg. Det er en ret stor flade at skulle bygge en reol op på. Jeg kom nogenlunde godt i gang med projektet alene: Jeg fik købt og transporteret træbrædderne, jeg skulle bruge.

Fik købt det hele

Jeg fik også købt en skruemaskine, en limpistol og et par skruetvinger. Jeg mente, at jeg havde en sav. Men den, jeg har, kunne jeg bare ikke finde. Så jeg måtte tilbage og købe en el-sav. Det ville speede arbejdet op, mente jeg. Jeg brugte en weekend på at måle og tegne op på væggen. Jeg fik lavet en tegning i en skala, jeg kunne se og forstå. Så var det bare med at komme i gang med at save ud og skrue tingene sammen. Undervejs opdagede jeg dog, at tingene ikke lige bare er så nemme, som det ser ud til i de der gør-det-selv udsendelser, jeg har set. Næh, nej. Mig skal de ikke narre en anden gang.

Efter savningen…

Efter at have savet brædderne i stykker, der passede både til tegningen på væggen, og til tegningen på papiret troede jeg, at det bare handlede om at skrue tingene sammen. Det er det sådan set også, men det er ikke nemt. Især ikke, hvis man er alene om det. Brædderne ville ikke stå lige. De væltede, og de flyttede sig hele tiden. Det ville være rart med noget hjælp.

Jeg ringede derfor til en ven, jeg har, som kom og var parat til at hjælpe. Han holdt på de lodrette brædder, mens jeg skruede dem i væggen. Derefter var han sød og hjælpe med at holde på de vandrette, mens jeg limede dem op, og vi fik sat skruetvingern på, så de kunne tørre, og jeg derefter kunne gå selv og skrue dem godt fast. Vi arbejdede hårdt hele weekenden, og da det blev søndag aften, gik vi ud for at spise. Tid og energi til at lave mad var der ingen af. Vi er jo ikke professionelle håndværkere. Men en bajer efter endt arbejdsweekend, det mente vi, at vi havde lov til at få. Så nede på kroen fik vi bestilt almindelig hakkebøf med bløde løg og det hele – og en pilsner. Jeg betalte for middagen, og vi gik hver til sit.

Weekendprojektet

Dagen efter tog jeg på arbejde. Jeg fortalte mine kollegaer om mit weekendprojekt. Og om, hvor vigtigt det er, at man har gode venner, der kan hjælpe med at holde reolhylder i ro, mens man limer dem op.
Kollegaerne efterlyste billeder, som jeg selvfølgelig ikke havde fået taget. Det kunne ellers have været ret sjovt at vise dem, hvordan reolen blev bygget. Jeg lovede dem, dog, at tage billeder af reolen før, og efter, at jeg har fået sat alle bøgerne op i den, så de kan få et indtryk af værket.