Vælg en side

En af mine bekendte, Lars, var rødglødende af raseri, da jeg mødte ham i sidste uge. Han havde nogle dage forinden haft besøg af politiet, som kom for at kigge nærmere på to designerstole, som Lars havde købt brugte til sine efterhånden ret store samling af designermøbler. Lars havde købt dem på en internetbørs for netop den slags samlerobjekter.

Og han var ikke i tvivl om, at han havde indgået en helt regulær handel, hvor han som køber var registreret med navn og adresse. Ikke desto mindre havde de to politifolk brugt ordet hæleri under besøget hos Lars, og de havde ikke lagt skjul på, at han var under mistanke for at have begået noget ulovligt.

Lars er en mand med orden i tingene, så han kunne fremvise dokumentation for købet af de to stole i form af kvittering, ligesom han havde printet opslaget fra den pågældende internetside ud. For hvis der er noget, Lars aldrig kunne finde på at begive sig ud i, så er det alle former for bedrageri eller andre ulovligheder. Han er i bund og grund så retskaffen, som man kan blive. Her er to gode links om bedrageri: http://blinkenberg.dk/bedrageri/ og http://www.strafferetsadvokaterne.dk/bedrageri/ – så ved du, hvad det handler om.

Besøget var da også endt med, at Lars indtil videre kunne få lov at beholde de to stole, og politifolkene havde givet udtryk for, at han efter fremlæggelsen af dokumentationen ikke ville blive sigtet for hæleri eller andet ulovligt.

De havde også fortalt, at det ikke var første gang, de arbejdede med sager, der var udsprunget af handelen på den nævnte internetbørs. Selve det firma, der driver denne børs, er der vist ikke noget i vejen med, men nogle mere lyssky personer har i flere tilfælde brugt denne børs til for eksempel hvidvaskning af penge, de havde tjent udenom skattevæsenets eller andre myndigheders kendskab.

Disse forklaringer var Lars bedøvende ligeglad med, for det havde pirket til hans forfængelighed, at ordet hæleri overhovedet var blevet brugt under politifolkenes besøg, og han havde da også fået lokket noget, der kunne minde om en undskyldning ud af dem. Alligevel var han efterfølgende rasende – ikke på politiet, men på den eller de personer, der misbruger andre menneskers tillid og via den type handler med samlerobjekter for eksempel unddrager sig betaling af skat eller moms og dermed gør sig skyldig i for eksempel skattesvig.

Jeg kunne godt følge Lars i hans tankegang, for jeg ville heller ikke selv bryde mig om at blive beskyldt for ulovligheder, jeg ikke har begået. Sådan har de fleste det vel – i hvert fald hvis de ikke selv bevidst bevæger sig ud i en gråzone på det økonomiske plan.

For det er der jo ikke så få, der i virkeligheden gør – i de fleste tilfælde i det små, men hvis man for eksempel får en maler til at male sit hus og så svarer nej, hvis maleren spørger, om man har brug for en kvittering, så bevæger man sig ud over kanten af det lovlige. For så ved vi jo godt alle sammen, at maleren er på vej til at begå momssvig, og det er en klar ulovlighed.

Jeg tror nu, jeg lige vil vende det her med Marianne Bale også!