Vælg en side

Festivalen er godt i gang. Folk er glade. De danser og har det sjovt sammen. Nyder musikken. Nogle er lidt for fulde, men her er generelt en god stemning. Ingen mudder sådan som ovre i Roskilde.
Det er en lille festival. Jazz. Publikum er positiv. De har paraplyer med og tager byen med godt humør. Jeg sidder her back-stage ved en mikserpult. Vi bruger den til at sætte ind, hvis der sker noget med strømforsyningen. Vi har generatorer til at forsyne med strøm, men man ved aldrig. Mikserpulten er koblet til generatoren, så hvis der sker noget, så vil der stadig være musik, selvom det ikke er live. Så man kan sige, at jeg faktisk er på ’vagt”, sådan som læger er på aftenvagt, så er jeg på vagt overfor strømsvigt.

Frivillig i musikverdenen

Jeg er frivillig. Det vil sige, at dem som organiserer festivalen ikke har penge til at betale for professionel hjælp. Så de har sat mig på en af de nemme tjanser. Jeg tror ikke, jeg havde gjort arbejdet gratis, hvis jeg skulle vakse toiletter. Jeg har jo mulighed for at se musikerne, som folk er kommet for at høre live. Jeg kan tale med dem, når de har afsluttet deres del. Og ofte hænder det, at de kommer hen i pausen og sætter sig ved siden af mig. Vi får en sludder om musik, jazz, rock, country og klassisk. Det er en fed tjans, jeg har.

For nogle år siden kom en af de nye jazzguitarister hen og satte sig her ved mikserpulten. Han kiggede mig dybt i øjnene og spurgte mig, om jeg var glad for arbejdet, jeg laver her på festivalen.
Han fik hele baggrundshistorien for, hvorfor jeg gør det at vide. Jeg fortalte ham om min kærlighed til jazz om min egen mislykkede karriere som musiker om, at det er rart at være til gavn for folk, som tager et initiativ og når deres mål.

Jeg kunne se, at han ikke fattede et kuk af, hvad jeg sagde til ham. Det er jeg ligeglad med. Han er succesfuld i dag. Men hans attitude viste mig, at det vil han ikke være i alt for lang tid. Han sagde nemlig til mig, at det er noget værre vrøvl. Man kan ikke lide at arbejde gratis.
Det er jeg så ikke enig med ham i. Han må have en svær periode. Hvis det at lave musik er arbejde, så er det hårdt. Ja, men hvorfor gør han, det så, hvis han ikke bryder sig om det. Og nu er der så det, at det at blive en god musiker kræver ikke kun hårdt arbejde. Det kræver, at man ER det. Man kan ikke nøjes med at være teknisk god til at spille på sit instrument. Der skal også arbejdes intellektuelt. Man skal fortolke. Så når folk siger, at det er 10% talent og 90% hårdt arbejde at få succes som musiker, så har de ret. Men de taler om succes over længere perioder. Hvis det bare er talentet, som skinner, så er det en døgnflue. Musikeren forsvinder fra rampelyset.

Gode høretelefoner

Det var min elskede onkel, som fik mig til at forstå, hvorfor det er nødvendigt med gode høretelefoner, når man lytter til musik. Det er nemlig nødvendigt, at man kan lukke alle andre lyde ud, hvis man virkelig vil lytte. Det er ikke alle høretelefoner, som er gode, og især ikke i dag. Man kan få mange slags med ørebøffer og den slags. De er smarte, men hvis man virkeligt gerne vil lytte, så skal de simpelthen kunne holde alle andre lyde, som kommer udefra væk.

Det er der mange mennesker, der ikke ved. De siger, de elsker musik og har høretelefoner på, men de er af så dårlig kvalitet, at de ligeså godt kunne lytte til musikken uden at bære telefonerne. Det er især tydeligt om morgenen, når jeg tager S-toget ind til byen for at komme på arbejde. Jeg ser og hører massevis af mennesker med høretelefoner i deres ører. De har skruet helt op for lyden, så jeg kan høre, hvad de hører. De er enten halvdøve, eller også skruer de op, fordi de alligevel kan høre alt udenfor. Og det er ligegyldigt, om det er høretelefoner, som sættes ind i øret, eller om det er nogle med bøffer på. Jeg fatter ikke, hvordan de kan holde det ud. Det er dog ikke min sag at fortælle dem, at de gør skade på sig, selv når de er nødt til skrue helt op for lyden.

Ved de ikke, at det er farligt for deres hørelse, når de skruer helt op og sender lyden direkte ind i øret?

Høreværn og decibel

Altså der er også noget, der hedder høreværn. Det kunne være en god idé, hvis forhandlerne af høretelefoner gjorde lidt mere opmærksom på, hvor farligt det kan være at bruge dårlige hovedtelefoner. Hvor mange mennesker ved, at man kun bør høre lyd på 100 decibel i 15 minutter dagligt? Når jeg hører, at folk i s-toget har skruet helt op for lyden, så har jeg en mistanke om, at de ikke ved det. 100 decibel er kun 2 decibel over støjen, en almindelig boremaskine laver. Det er kun 5 decibel under den støj, en bulldozer laver.

Nu ved jeg godt, at der findes en regel for, hvor højt en musikafspiller må spille. EU reglerne siger op til 85 decibel. Men ved vi, at vi ikke kan tåle at høre musik på det niveau i mere en højst 8 timer dagligt.
Nu er 8 timer lang tid, men mange mennesker hører faktisk musik og radio hele dagen. Og hvis vi kun sover i 8 timer, ja så går vi langt over grænsen.

Derfor synes jeg, at der skal slås hårdt på tromme, for at høretelefonerne, vi køber, skal have isolerende effekter, så vi ikke behøver at skrue helt op. Hvis vi kan nøjes med at nyde musikken på et almindeligt samtaleniveau, som er på omkring 60 decibel, så tror jeg, vi kunne nå langt. Færre hørehæmmede mennesker og flere glade mennesker, fordi de ikke bliver tvunget til at høre på, hvad sidemanden i S-toget lytter til.