Vælg en side

Nu er det snart et halvt år siden, at jeg en dag blev kaldt til et møde hos vores administrerende direktør, og da det ikke er noget, der sker ret tit, var jeg nok en smule nervøs for, hvad mødet skulle handle om. Jeg slog nu koldt vand i blodet, for jeg har i flere år fået at vide, at ledelsen er særdeles godt tilfreds med mit arbejde, og jeg kunne ikke umiddelbart komme i tanker om, at jeg havde begået en fejl, som jeg skulle have en røffel for.

Det viste sig nu også at være noget i retning af det stik modsatte, direktøren ville mig. Han opfordrede mig nemlig til at blive daglig leder af en ny afdeling, som skal stå for alt det administrative omkring vores voldsomt stigende eksport til en række mellemøstlige lande.

Det ville jeg gerne, fordi jeg har beskæftiget mig meget med netop den eksport, men jeg havde også en smule betænkeligheder, fordi jeg aldrig før har fungeret som leder for en gruppe medarbejdere.

Men det var direktøren helt opmærksom på, så han havde allerede et program klar til mig, der skulle klæde mig på til at klare opgaven med personaleledelse. Det er faktisk et led i vores helt normale medarbejder udvikling, forklarede han og fortalte, at vi i vores virksomhed har haft et mangeårigt samarbejde med et konsulentfirma, som hjælper os med den slags opgaver.

Direktøren fortalte, at de i den øverste ledelse havde konkluderet, at vi i den nye afdeling skulle være otte ansatte inklusive mig selv, og jeg skulle nok få et par af de kolleger, som jeg selv kunne udpege, med over i den nye afdeling, mens resten skulle være nyansatte.

Jeg takkede ja til opgaven, og allerede dagen efter havde jeg det første møde med en konsulent, der skulle tage sig af den nødvendige coaching af mig i perioden med forberedelserne til min nye funktion.

Han var en meget venlig mand, og han mente, at det ville være en styrke for mig at deltage i nogle af de aktiviteter, de i konsulentfirmaet afvikler løbende for folk fra forskellige virksomheder. Der bliver hver uge afviklet nogle workshops med forskellige emner, hvoraf nogle helt sikkert ville være interessante for mig, mente han.

Det var jeg bestemt enig i, for der var reelt en del spørgsmål omkring personaleledelse, som jeg gerne ville have besvaret. Jeg er ikke blind for, at hvis man skal opnå den bedst mulige trivsel blandt de ansatte, så afhænger det i høj grad af den daglige leders optræden overfor medarbejderne.

Jeg havde egentlig ikke for god tid til denne form for efteruddannelse, fordi vi havde så travlt med det daglige arbejde i firmaet, men med udsigt til en klækkelig lønforhøjelse tager man jo gerne et par aftener i brug i ny og næ, når der i konsulentfirmaet for eksempel var et foredrag om et emne, som jeg mente var relevant for mig.

Nu efter to måneders virke som afdelingsleder kan jeg virkelig mærke, at de mange forberedelser har gavnet mig.