Hvem vil ikke gerne se godt ud? Kender du nogen? Så vil jeg gerne præsenteres for den person, fordi jeg vil gerne spørge om hvorfor. Jeg har ikke nogen i min omgangskreds, som ikke gerne vil se godt ud. Og ja, selv kæmper jeg da også en brav kamp for det. Hver dag. Sådan noget med at huske at gå til træning og brænde nogle ekstra kalorier, så jeg ikke pludseligt bliver en overfed ballon.
Sådan noget med at lægge makeup gør jeg, også meget ud af. Og ja, jeg forsøger da også at holde mit ansigts hud frisk og spændstig med forskellige plejeprodukter. Og jeg er garanteret ikke den eneste, som gør noget ud af sit udseende.
Større fyldige læber
At nogle mennesker så vælger at gøre ekstra meget ved det, er deres valg. Selv er jeg ikke nået dertil, hvor jeg vil overveje at få større læber med fillers som Restylane, selvom det måske ville pynte på mig. Jeg kan godt forstå de kvinder, som gerne vil have større læber. Og skal der meget til, for at læberne ser større ud? Måske ikke. Det kan give en kvinde lige det lille boost, hun har brug for, så selvtilliden kommer helt i top. Det handler jo om selvtillid. Det handler om, at vi skal være glade og tilfredse med os selv. Og kan større læber få os til at blive glade for os selv, så har vi heldigvis muligheden for at få dem (læberne) gjort lidt større.
Men, uanset hvor meget vi gør for at være kønne og smukke, så er der ofte karaktertræk i vores ansigt, som vi ikke er glade for. Det kan være, at vi synes, at vores næse er for stor. Det kan være, at der er noget asymmetrisk i vores ansigt, som er grund til irritation.
Læberne tegner ansigtet
Et af de elementer i vores ansigt, som ofte ikke er symmetriske, er læberne! Der kan være tale om en meget lille detalje, som kun vi selv lægger mærke til i det daglige. Men vi ser den, og vi bliver irriterede eller kede af den lille asymmetri. Og det kan vi nemt få rettet op på. Ligesom nogle kvinder bare gerne vil have større læber, så er der nogle kvinder, der bare gerne vil have, at deres læber bliver symmetriske. Sådan at smilet bliver glad, og at selvtilliden kommer tilbage.
Og det kan være en livsforandrende oplevelse at få pæne, symmetriske læber. At de måske ovenikøbet også kommer til at virke mere sensuelle, og i det hele taget gør vores ansigt smukkere, er kun en ekstra gevinst. Ikke kun for kvinder. Sandelig også for mænd ville jeg mene.
Mange tror, at større læber er noget unge kvinder, ønsker sig. Det er måske rigtigt. Men det er så sandelig også noget, lidt ældre kvinder ønsker sig. Der sker jo det, at muskulaturen ganske langsomt bliver slappere, efterhånden som vi bliver ældre. Og det her med, at de smukke læber, vi engang havde, er blevet til to smalle streger i ansigtet, er ikke ligefrem motiverende for at lægge en flot makeup. Det er slet ikke usædvanligt, at mange ældre kvinder også gerne vil have større læber.