Vælg en side

Du kan lige så godt se det i øjnene. Du er blevet groft misbrugt af hende, sagde min bedste ven til mig, da vi i går sad og snakkede om, hvordan mine forsøg på at score Jeanette som min kæreste er slået fejl. Jeanette er en både flot og sød pige, som går i 1. G på gymnasiet, hvor jeg selv går i 3. G, og jeg skal da ærligt indrømme, at jeg vist har været temmelig forelsket i hende.

Det hele startede med, at vi en dag i et frikvarter faldt i snak, og Jeanette fortalte, at hun havde temmelig svært ved at forstå logikken i meget af den matematikundervisning, hun fik i gymnasiet. Hun nævnte som eksempel, at hun slet ikke kunne se noget formål med at lære om logaritmer, for nu om dage har alle og enhver jo en lommeregner lige ved hånden, og så er logaritmetabeller og den slags jo helt overflødige, for dem behøver man jo ikke bruge.

Jeg var nok ikke helt enig med hende, men jeg kunne da godt se, at hvis man ikke efter gymnasiet ville i gang med en uddannelse, hvor matematik er et centralt fag, så kunne hun såmænd godt have ret. For mit eget vedkommende er matematik mit yndlingsfag, og jeg har faktisk i hele min skoletid altid scoret høje karakterer i faget.

Da jeg nu gerne ville i tættere kontakt med Jeanette, var det helt oplagt for mig at tilbyde hende matematik hjælp, så det gjorde jeg, og hun tog med kyshånd imod mit tilbud. Derfor skete der det, at vi i den efterfølgende tid tilbragte flere timer ugentligt sammen, mens jeg hjalp hende med de matematikopgaver, som hun havde svært ved at forstå meningen med.

Jeg nød de eftermiddage eller aftener, hvor vi var sammen. For selv om formålet var at yde hende hjælp til matematik, så forsøgte jeg at vise mig fra min absolut bedste side for om muligt at få hende til at interessere sig for mig på en anden led end bare som hjælpelærer i matematik.

Det lykkedes ikke umiddelbart, men jeg håbede på, at hun med tiden ville fatte mere intim interesse for mig, så jeg holdt stædigt fast ved disse møder med hende, for jeg vidste jo, at hun ikke havde nogen kæreste, jeg skulle rivalisere med.

På et tidspunkt foreslog jeg hende, at vi ikke bare skulle hjælpes ad med de konkrete matematikopgaver men også tage fat på en egentlig forberedelse til matematik eksamen – læs mere her, som snart nærmede sig. Det var hun helt med på, og vi gennemgik nogle af de opgaver, som tidligere år var stillet til eksamen i 1. G.

Og det viste sig at være en god investering i tid for hende, for hun bestod sin matematik eksamen med en ganske god karakter. Men så var skoleåret slut, og jeg selv var færdig med gymnasiet, og jeg kom aldrig nærmere Jeanette end lidt venskabeligt kys og kram, og nu må jeg se i øjnene, at jeg ikke får noget til gengæld for min indsats.