Vi var på golfbanen og nød en dejlig dag. Vi tog den store tur med 18 huller. Solen skinnede, og vi hyggede os med at slå boldene afsted. Det var virkeligt dejligt. Vi havde stået op meget tidligt om morgenen og nød en kop kaffe med tilbehør, inden vi startede på golfbanen. Alt var bare skønt. Lige indtil min kammerat forvred knæet. Han faldt sammen af smerte og kunne dårligt gå, efter vi havde fået ham samlet op. Han havde været i færd med at sende en bold ud af en sandgrav. Det er altid lidt af en udfordring, men han plejer at være ret god til det. Men det gik altså galt. Han forstuvede knæet, troede vi.

På skadestuen

Men nej, på skadestuen kunne de se på et eller andet billede, at han havde et problem med menisken. Den var gledet, og de var nødt til at operere, så han kan komme til at gå igen. Uf. Det havde vi ikke helt forventet. Vi troede bare, at han havde forvredet knæet.

Operationen gik godt. Han skulle dog blive liggende i nogle dage, for at såret kunne heles, og knæet kunne hvile, så vi fik brugt 3 dages eftermiddage på hospitalet i besøgstiden. Det var hyggeligt. Vi fik også talt om en del af de ting, vi normalt taler med hinanden om på golfbanen. Men vi savnede ham sidste lørdag, da vi tog en 9 turs.

Jeg kørte hen til hospitalet efter lørdagens golftur. Han var sur og bitter. Synes bare, at han missede det hele. Jeg forsøgte at forsikre ham om, at han snart vil være ude på greenen sammen med os. Han fortalte, at han er nødt til at følge et program for genoptræning efter operation, så han ikke får en permanent skade på knæet senere. Og at det særlige genoptræningsprogram faktisk kan tage ret lang tid. Det er derfor, han er så sur. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt chokeret. Jeg troede ikke, at et genoptræningsprogram kunne tage så lang tid.

De vigtige knæ

Min ven fortalte mig, at alle specialisterne og eksperterne havde forklaret ham, at knæet er et af de allervigtigste led. De ville derfor ikke skubbe et forløb hurtigt igennem. Han er jo stadig et ungt menneske på kun 45 år, så hans knæ skulle gerne kunne bære ham i de næste 50 år. Se her.

Ok, det er jeg med på, men alligevel. Et helt år? Kan det virkeligt tage så lang tid. Operationen, han fik, har vel alligevel skadet nogle af senerne og ledbåndene i knæleddet, så hvorfor skal det tage så lang tid? Svaret er jo ligetil. Netop fordi operationen har beskadiget ledbånd og sener, så skal der bruges tid på at styrke musklerne, så han kan komme til at gå normalt. Han vil jo ikke bryde sig om at gå med stok. Sandt! Men øv. Vores hyggelige golfture behøver dog ikke at være aflyste af den grund. Vi kan måske finde en løsning med at køre i en caddy, så han ikke belaster knæet. Da vi spurgte fysioterapeuten, om det kunne være en mulighed, grinte han højt og sagde stort NEJ. Hvorfor? Fordi det der vrid i foretager, når I slår til golfbolden, er grunden til, at jeres kammerats menisk gik ud af kurs. Lær først at slå rigtigt til golfkuglen.